Vi lever i en verden, hvor bæredygtighed fylder mere og mere både i medierne, rent politisk og også i butikkerne. Det skyldes, at vores planet kræver, at vi begynder at tænke mere over, hvordan vi lever. Den holder ikke til det store forbrug, og derfor er det utroligt vigtigt, at vi både nedsætter vores forbrug, men også ændre på de ting, som vi bruger vores penge på. 

Én af de skift, som du kan lave, er at gå over til bæredygtige produkter; for eksempel en bæredygtig bikini. Læs mere om det lige her. 

Kombinationen af bæredygtighed og mode 

For mange bliver det svært at have et bæredygtigt forbrug, fordi det nogle gange kan ses på tøjet, at det er bæredygtigt – og ikke på den gode måde. Dog kan du komme udenom dette ved at søge mærker med interesser, der minder om dine. Du kan finde din næste bæredygtige bikini hos et mærke, der også vil kombinere bæredygtighed og mode, så du kan føle dig godt og komfortabelt klædt på i et bæredygtigt materiale.  

Sådan skabes bæredygtige produkter 

For nogen skabes bæredygtige produkter af bestemte materialer. Det vil typisk være brugen af bæredygtige og certificerede materialer, hvilket inkludere TENCEL, lyocell, genanvendt polyester, genanvendt nylon, genanvendt uld, banafibre, økologisk bomuld og så videre. Der er efterhånden utroligt mange materialer, der kan bruges til at skabe bæredygtige produkter, og det giver super god mening at kende til disse mærker, så du kan gå specifikt efter dem. 

Derudover så handler bæredygtighed også om ordentlige arbejdsforhold og fair løn, hvorfor et bæredygtigt firma også skal arbejde med certificerede fabrikker. Og det er netop her, at det bliver super svært som kunde at finde frem til de rette forhandlere – det kræver nemlig rigtig meget at undersøge de mange forskellige forhold, der skal tages hensyn til.  

Hvis du gerne vil finde en bæredygtig bikini, så kræver det altså lidt fra din side, men det er det hele værd, da mange af produkterne er en helt igennem fantastisk kvalitet og du kan bære dem med god samvittighed. 

Bæredygtighed på andre måder 

Hvis du vil lave et reelt bæredygtigt køb, så kræver det mere end blot en bæredygtig bikini. Det kræver også, at du ikke blot køber den for at eje mere, men fordi du har brug for den. Her falder rigtig mange mode-elskere igen i fælden – og selvfølgelig er det et stort skridt at købe en bæredygtig bikini. Desværre kræver det en hel livsstilsændring, hvis du vil være med til at gøre en større forskel, for det handler meget om at formindske sit forbrug.  

Ét skridt i den rigtige retning kommer dog af, at du enten sender det tøj videre, som du ikke længere bruger fremfor at smide det ud. Det kan enten være til en slægtning – lillesøster eller yngre kusine – eller det kan være til genbrugsbutikkerne, så en anden kan få glæde af det. 

Hvis du har et stort forbrug af tøj, så er det en god løsning, der giver tøjet en længere levetid.